(Naalakkersuisoq for Finanser og Ligestilling)

Naleraq har følgende bemærkninger til Naalakkersuisuts forslag til Finanslov for 2024.

Vi har ellers håbet på, at forslaget til Inatsisartutlov om finansloven som koalitionen fremlægger, vil indeholde skridt samt ændringer og innovationer som afstedkommer bedre trivsel i samfundet, men  man vil i den fremlagte finanslovsforslag stræbe efter løsninger, flere undersøgelser og mål som man ikke har givet bevillinger til.

Man fremlægger Forslaget til Finanslov for 2024 som udviser et Drifts-og Anlægsoverskud på 94 mio. kr.

Den samlede finanslovperiode fra 2024 til 2027 udviser et Drifts-og Anlægsoverskud på 708 mio.kr. i Forslaget til Finanslov for 2024.

Det præsenteres i forslaget for 2024 at Selvstyrets udgifter får en maksimal stigning på 2 procent i realvækst over de næste 4 år ,og derved overholder reglerne for budgetstillingen. Derudover blev det nævnt at udgiften får et loft, hvor det i et år højest må stige med 1 procent i realvækst. Formålet med reglerne er at begrænse de offentlige udgifter.

Økonomisk Råd vurderer at inflationen har nået sit højeste punkt når man kigger på den stigende inflation der er foregået over flere år, hvorved inflationen ventes at blive 3,5 pct. i 2023 og det forventes at stigningen bliver højere næste år med over 5 pct. i 2024.

Den forventede inflation er høj, når man kigger på befolkningens trange kår, hvorfor reformering haster som aldrig før, fordi de gennemsnitlige prisstigninger på madvarer, transport, husleje, varme og el er voldsomme. De er voldsomme prisstigninger, og man kan se på finansloven, at man vil spare på lønudgifter og andet, og derved få man meget mindre mellem hænderne.

Derudover vil renteudgifterne stige og derved bliver den forventede inflation endnu voldsommere for samfundet.

Selvom stigning i eksporten af fisk er stor, mærker fiskerne ikke meget til dette, fremskridt i Grønland falder, økonomisk råd forudsiger at væksten falder fra 2 % i 2023 til lidt under 1% i 2024.

Det siges, at vækstnedgangen mest vil ramme erhvervet. Økonomisk Råd rejser bekymring om stigning i offentliges udgifter.

Derfor formaner Naalakkersuisut om at begrænse stigningen af udgifter ved skarp prioritering i finanslovsforslaget.

Det vil være dyrt og voldsomt for befolkningen med trange kår, det spås, at alt stiger i pris, det er voldsomt. Med overskrift om tryghed og stabilitet er de fremlagte og forudsigelserne voldsomme.

Koalitionens fine politiske holdninger er tryghed, stabilitet og økonomi, og når man ser på de mange udskiftninger blandt naalakkersuisut, dårlig udført arbejde, er det ligesom overskrifterne ikke passer til tallenes fortælling eller har Naalakkersuisoq for Finanser noget at forklare hvordan begrundelserne skal forstås. Det forudsiges, at den økonomiske situation ikke er stabil og konsekvenserne er bekymrende.

Naalakkersuisoq kom ind på i sin tale, at myndighederne havde valgt tre tiltag: Børn og unge, sundhedsvæsen og de ældres levevilkår.

Hvorfor er tiltag – at brede anlægsopgaver ud – som vi har været med til at vælge og sætte som mål ikke med som prioritet og da bygninger af ungdomsboliger blev sat som mål, deltog Siumut ikke i finanslovsforhandlinger, selvom dette har figureret som noget vigtigt under formandsvalgkampen. Dette var også med i sidste års finanslovsaftale kaldet som det andet skridt.

Jeg må spørge Naalakkersuisoq for Finanser hvor er de smukke ord under valgkampen om at sprede anlægsopgaver ud i kysten? Da arbejdet kaldet det andet skridt blev genoptaget, var det planen at familieboliger skulle bygges, samt boliger tilpasset de ældre, udover anlæg af ungdomsboliger.

Vi husker tydeligt Naalakkersuisoq for Finanser da hun var i opposition, vredt sagde at kapitalafkast og andre administrative drift skulle væk, da disse var fordyrende for huslejen, er disse også taget væk i prioriteringen eller har hun i den korte tid som Naalakkersuisoq for boliger planer, da disse ikke er med i prioriteringen i finansloven.

Hvad har der været af anlægsarbejder i boligområdet siden Siumut kom i koalitionen udover igangværende arbejder – nul, der er ikke noget, er det ikke flovt, at man som naalakkersuisoq gør reklame for at man selv har lavet arbejdet som man ikke har skrevet under på og som man er blevet bedt om at lave? Jeg spørger bare.

Ligeledes da Siumut havde magten og havde roret som Naalakkersuisoq, havde vi fra Naleraq siden 2018 taget boligbyggeri op, hvor vi ikke fik opbakning, da vi indledte samarbejde med Inuit Ataqatigiit og Atassut tog vi emnet op i samarbejde og satte mål for det, dette tager han nu æren for som sit eget arbejde under formandsvalgkampen. Siden vedtagelsen har man nølet med arbejdet, og først når man gentagne gange bliver bedt om dette tager man det op, heldigvis er arbejdet fremskyndet og loven tages op i foråret.

Til vores forbavselse har man fremlagt illorput 2100 som revideret som 2300, som skal planlægges, da dette efterspørges mere. Vi har i vores mange høringer hos brugerne set, at man ønsker illorput 2000 som valgmulighed, og at dette skal tilpasses til nutiden, hvilke vi har taget op gentagne gange og vi forstår nu, at vi er blevet hørt.

Man kan ikke i Naalakkersuisuts finanslovsforslag se bevillingen til det under de 3 prioriterede overskrifter, derfor skal man til næste års finanslov sikre bevilling til disse, da bevillinger til medbyggerhuse er alt for få, derfor håber vi meget på at løfterne ikke skal være tomme ord. Vi håber ligeledes at de der siger, at dette er deres eget forslag, vil sikre bevillingerne. For os Naleraq er det ikke det vigtigste hvem der opnår dem, men det vigtigste er at man sikrer bevillingerne, derfor håber vi, at man i finanslovsforhandlingerne seriøst sikrer bevilling til dette, Naleraq vil deltage seriøst for at opnå dette.

Vi følger med i at byggematerialer bliver meget dyre, især træ, derfor er det på tide at begynde at bruge mere af vores lands resurser, f.eks. bygge huse af Siku Block og Naleraq finder det vigtigt, at man tilfører flere penge til undervisning af murere og vi håber, at andre partier vil deltage.

Hvis vi skal skabe trygge folk, er det meget vigtigt at vi laver gode løsninger til boliger, derfor har Naleraq gentagne gange fremkommet med gennemtænkte forslag, der giver muligheder da dette er vigtigt at have fokus på. Vi håber, at det vi har foreslået bliver taget op i forhandlingerne som det næste skridt

Vi har deltaget i forhandlinger om skattereformen og fremkommet med vores meninger, og vi håber, at effekten vil være til gavn for befolkningen.

Når vi fremkom med forslag til forbedringer for de ældre, har man gentagne gange henvist til udarbejdelsen af handleplan for de ældre. Til vores store forbavselse giver man ikke bevillinger til dette, og det ærgrer os meget, selv Naalakkersuisoq beder os om at holde mund og formaner os, at der er lavet handleplan for de ældre.

Hvorfor laver man en god plan, men medtager ikke bevilling til det i finansloven.

Naleraq kræver, at Naalakkersuisut redegør for hvorfor bevillingen ikke er medtaget efter udarbejdelse af planen.

Kun 2 løsninger der vedrører de ældre bliver taget op med henblik på bevilling, hvilke er alderspension og førtidspension, hvor alderspension ikke længere skal reguleres på baggrund af eventuel partners indkomst, samt bevilling til forslag vedrørende demensramte  som Inatsisartut støttede.

Ved gennemgang af forslag til Inatsisartutlov om ændring af lov om alderspension, kan vi se, at ægteparrene ikke vil have fuld gavn af denne og dermed også for førtidspensionister hvor loven ikke skal gælde fuldt ud. Naalakkersuisuts fremlæggelse er overraskende, hvorfor vi opfordrer til at man undersøger det grundigt i finansudvalget.

Naalakkersuisut har fremlagt selvmordsstrategi, og vi er meget overrasket over, at bevillingen er nedsat, det kan jo ikke være rigtigt, at man skærer ned på bevillingen efter fremlæggelse af strategien.

Til vores store overraskelse er der ikke fremlagt noget om sundhedsvæsenet, undtagen bevillinger til eksisterende tiltag. Naleraq har længe taget forskelsbehandling af udenlandske læger op, vi har ønsket at den danske autorisation ikke længere skal gælde. Der har været voldsom modstand mod dette, men man er nu er ved at forstå det og nu er den endelig gældende efter at Danmark har indført det, og straks er det muligt her i landet. Vi håber, at man bevilger penge så det kan afhjælpe lægesituationen ude på kysten, hvilke ikke er medtaget i finansloven, hvor der kun er afsat penge til afdækning af rekruttering af udlændinge.

Under forlig om sundhedsvæsenet sidste år, er det lykkedes os efter strabadser at få bevilget penge til hofte-og knæoperationer, men man kan ikke se at bevillingen er brugt og det er beklageligt at man ikke giver bevilling til de mange på ventelisten. Naleraq mener, at det er nødvendigt at bevilge penge for at afhjælpe folk, som i mange år har ventet med smerter.

Indtægter ved afgifter beløber sig til 110 mio.kr. i finanslovsforslaget, dette henter man fra folks lommer, vi er meget skuffet over dette. Ved Nuuk Imeqs ophør vil man bibeholde afgift for dåsedrikkevarer og Naleraq mener, at merindtægt fra disse er at hente fra folks lommer. Vi er forbavset over, at man først siger, at ESANI A/S skal stå for driften af de nye forbrændingsanlæg, og før Inatsisartut har godkendt det, har den fået tilsagn om at få bevilling op til 10 mio. kr. til håndtering af returflasker.

Med overskriften tryghed meddeler Naalakkersuisut, at de vil undersøge indførelsen af VAT, som er engelsk Value Added Tax, dette skriver de som tillæg i aftalen. Man siger, at man vil undersøge om afgifter kan erstattes af VAT-system som rammer alle, derved kan man evaluere varer, der skal afgiftsbelægges og tilpasse dem til økonomisk formåen.

Det er utroligt, at koalitionen melder ud om at de i tillægsaftalen vil undersøge afgiftssystemet, selvom der pågår forhandlinger vedrørende skat.

Under forhandlingerne fremlægger koalitionen et afgiftssystem, hvor man har til formål at afgiftsbelægge varer selvom forhandlingerne ikke er færdige.

Fremgangsmåden er usmagelig – hvad er målet, hvorfor vil man indføre afgiftssystem med en engelsk betegnelse. Hvad er det man skal undersøge udover de tal vi allerede kender. Hvad er Naalakkersuisuts forestilling, hvorfor siger koalitionen ikke, at de vil undersøge om de kan indføre moms, i stedet for at bruge den engelske betegnelse. VAT, Vakue Added Tax, er det samme som moms, hvad forestiller man hvor stor afgiften skal være, er man ved at indføre 25 % moms ligesom i Danmark eller hvad har man af planer? Jeg mener at befolkningen skal have besked om hvad man har af planer vedrørende indførelse af moms, når man påstår at have åbenhed i ledelsen.

Varernes priser er nu uhyggeligt høje, især i yderdistrikterne har disse alvorlige konsekvenser for folks levevilkår, inflationen vil være højere til næste år end i år, vi er på vej til at varerne bliver meget dyrere på grund af inflationen. Når det i forvejen er meget dyre varer og hvis det oveni prisen skal have moms, vil priserne blive uhyggelige. Hvor meget vil I afgiftsbelægge.

Alle vores banker har kæmpe overskud, man har spærret jollefiskernes muligheder for at optage lån.

Politisk fremlægger man til stadighed, at vi skal være selvforsynende, især med hensyn til dyrehold og landbrug, disse støttes godt, disse får mange millioner i støtte, de får gode muligheder, men jollefiskernes vilkår, lånemuligheder og andet, det er ligesom om at de anses som ligegyldige, man siger ligeledes, at de er for mange og antallet skal bringes ned, status er alvorlig.

Vores land kan ikke undvære jollefiskerne, de skal have bedre vilkår og vi skal også opnå, at de får politisk støtte.

Der er ingen bevilling til nødhjælpsfond – som vi behandlede i foråret – i finanslovsforslaget, man forhalede punktet og skulle undersøge det, hvor man undgik at hjælpe og fik folk til at tie stille, Naleraq finder det mærkeligt, vi håber, at dette løses ved forhandlinger.

Naleraq mener, at bevillingen til ESU skal hæves, vi skal opnå, at befolkningen deltager i udviklingen og moderniseringen.

Hvis man i finansloven har til formål, at hele landet skal udvikles, skal der bevillinger til, ord er ikke nok og ved at bevilge penge til kysten vil hænderne arbejde. Lad os give fiskerne muligheder i stedet for bare at lægge deres indtægter i kassen og i stedet for at hindre fiskeren, der vil fiske i at fiske. Vi skal være dygtigere, hvis vi giver muligheder vil de øge deres arbejdsindsats og hvis vi udvikler fiskeriet, vil de der løfter med, løfte endnu mere.