Vores Pilersuisoq-butik i Tasiilaq kan næsten betegnes som tom, vi har ellers haft flere skibsanløb i løbet af sommeren, men samfundsnødvendige varer mangles. Vi mangler samfundsnødvendige varer, det første skib ankom i sommer i slutningen af maj-måned eller i begyndelsen af junimåned.  Derefter har der været adskillige anløb, men vi mangler fødevarer og rengøringsmidler i større omfang.

Man kan ikke hele tiden beskylde Royal Arctic Line, da denne først for nylig havde uheld, men vi må tænke på, at som nævnt har der været skibsanløb siden i slutningen af maj og i begyndelsen af juni, men vores butik er ikke blevet fyldt og hylderne kan betegnes som tomme. Man kan have mistanke om at det er dårligt købmandskab. Der bliver flere og flere varer som folk har brug for man mangler i Tasiilaq i de sidste par år, men der kommer kun hvad de enkelte folk ønsker, dette er ikke i orden. I sociale medier taler man om, at indkalder enkelte folk for at spørge dem hvad disse mangler, dette er overhovedet ikke på sin plads og kan ikke accepteres. Det vil være bedst at få alle varer som folk mangler og ikke hvad de enkelte folk mangler.

Nok er nok at man mangler fødevarer og rengøringsmidler. De kan være dagligvarer som kølevarer, pålæg og lignende, disse har vi ikke set hele sommeren. For det andet mangler vi toiletpapir, samfundsnødvendige varer bliver ekstremt dyre og købekraften falder.

Hvad vil have som fødevarer når skibsanløbene stopper i begyndelsen af januar 2024 hvis butikshylderne forbliver tomme indtil sommeren. Naalakkersuisut skal give tilskud til fangerne, så fangerne hurtigst muligt kan fange de kvoterede fangstdyr så man kan forsyne befolkningen med kød, det er bekymrende hvis vores butik bliver tømt allerede i januar.

Befolkningen vil gerne høre Brugsenis og Pisiffiks mening om at lave filialer i Tasiilaq, Pilersuisoqs monopol i Tasiilaq er meget dyrt for befolkningen i Tasiilaq, det fisker efter de mindrebemidledes penge, disse folk har det hårdest.

Hvorfor er der et stort alkoholproblem? Hvorfor er der mange som mister deres boliger?  Hvorfor er der så mange tvangsfjernelser af børn? Hvorfor er der mange børn, der lever under dårlige forhold?

Den største grund er at vores levevilkår er så hårde, at vi ikke kan følge med, vi føler, at vi bliver mishandlet af myndighederne, hvor man i monopolets navn kan blive økonomisk flænset.

Med venlig hilsen

Medlem af Inatsisartut

Emanuel Nûko, Naleraq, mobil 220372