Siammarteruk

Pressemeddelelse

Siden efteråret 2018 har landets ledelse vaklet. Hvis man kigger på statistikken over udskiftningen af Naalakkersuisut siden Selvstyrets indførelse, er det bekymrende hvor mange af dem et flertal i Inatsisartut har udtrykt mistillid til den senere tid.

 

Udfordringen for Partii Naleraq som oppositionsparti, hvor vi alle har været Naalakkersuisut på et tidspunkt, er at kunne give Naalakkersuisut den nødvendige arbejdsro og mulighed for at kunne forklare sig mens vi samtidig også skal stille dem til ansvar når de bryder ministeransvarsloven.

 

I den senere tid har lufthavne fyldt meget. Især når regeringspartiet internt har været splittet i spørgsmålet om marginaliseringen af Kangerlussuaq, eller mere direkte sagt: Lukningen af denne.

Partii Naleraq har været meget klar i kritikken af den påståede samfundsøkonomiske gevinst ved lufthavnspakken. Ikke fordi vi er imod udvikling, men fordi det hverken binder landet eller befolkningen sammen. Den manglende sammenhængskraft bliver selvfølgelig markant når udvikling ikke er organisk eller baseret på lokalbefolkningen.

 

På trods af man fra Naalakkersuisut valgte at ignorere et flertal fra Finansudvalget, der krævede en stop for underskriften med Munch-gruppen, hvor vi fra Partii Naleraq har påtalt udviklingen i de ekstremt lukkede udvalg, har vi selvfølgelig afventet reaktionen ved flertallet i koalitionen og støttepartiet.

 

Efter at have fået orienteringer fra Naalakkersuisut i både Inatsisartut salen såvel som ved, som sædvane, lukkede samråd i diverse udvalg er tiden nu kommet til at orientere befolkningen om hvor vi står som parti.

Efter at have noteret os Naalakkersuisoq Karl Frederik Danielsen og Ane Lone Baggers underskrivelse af en principaftale, som umiddelbart ikke ser ud til at have parlamentarisk grundlag, bemærkede vi især Karl Frederik Danielsens udtalelser til pressen, som var direkte i strid med sandheden.

Ikke kun at der skulle være en aftale der var fortrolig, men også at Kangerlussuaqs fremtid skulle være sikret med principaftalen.

At Naalakkersuisut ikke ønsker at bevare Kangerlussuaq har været tydelig siden vedtagelsen af lufthavnspakken, hvor vi respekterer flertallets afgørelse. Men at Naalakkersuisut nu går i pressen og orienterer om at man har reddet Kangerlussuaq, er både i strid med sandheden og er vildledning af både Inatsisartut og befolkningen.
Især når orienteringerne som altid er fortrolige, og kun tilgår udvalg, kan man ikke forvente medlemmer af Inatsisartut uden for udvalg til at vide bedre. Heldigvis var orienteringerne kun fortrolige til principaftalen blev underskrevet.

Ud over dette har Naalakkersuisut undgået at tage de samfundsøkonomiske konsekvensanalyser op til revision, når nu Partii Naleraq´s analyser viser sig at være korrekte, med hverken Nuuk eller Ilulissats nye lufthavne kan erstatte Kangerlussuaq.
Her vælger Naalakkersuisut konstant at henvise til Kalaallit Airports ”business case”, på trods af selskabet ikke har interesse i samfundsøkonomi men udelukkende selskabets økonomi i henhold til selskabsloven. Som det fremgår klart af vejledningen i samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger, hører dette arbejde ellers hjemme i finansdepartementet. Her er udmeldingen klar: Glem samfundsøkonomien, beslutningen er taget!

 

Desværre er en af konsekvenserne af de markant ændrede forhold, at Kangerlussuaq ikke længere skal være heliport men en dansk militærbase. Men hvor landets indbyggere får regningen, ikke Forsvaret. At man med et slag, har givet Danmark vetoret over Nuuk og Ilulissat lufthavne, samt giver ubegrænset adgang til Kangerlussuaq til Danmark, betyder samtidig at man endegyldigt har givet afkald på ”Grønlandskortet”. At man ikke ønsker Selvstændighed.
Udover dette har man fuldstændig mistet overblikket over hvad det får af samfundsøkonomiske konsekvenser at beholde Kangerlussuaq, tværtimod viser vores forsigtige skøn et underskud mellem 1.3 til 1.8 milliarder, at fortsætte Kalaallit Airports prestigeprojekt.
At dansk medejerskab såvel som militært tilstedeværelse i Kangerlussuaq vil blive bragt til ophør, ved skifte til regering der reelt ønsker at arbejde for selvstændighed er nok ikke en overraskelse. Men dette vil unødigt grave dybere grøft mellem tilhængere og modstandere af Danmarks ejerskab over Grønland. Det vil polarisere befolkningen unødigt.

Når nu Naalakkersuisut og deres støtteparti ikke ønsker at bevare Kangerlussuaq som i dag, og det yderligere er vurderet at kommunalt ejerskab ikke er foreneligt med Forsvarets tilstedeværelse i Kangerlussuaq, så stiller det unægtelig spørgsmålet om hvor mange penge landskassen er interesseret i at investere i Kangerlussuaq bygd. Især med tanke på Forsvaret udelukkende skal investere i landingsbanen.

Dette har vi som sagt afventet i udvalgsarbejdet, men da vi kan se Naalakkersuisut ikke ønsker at besvare spørgsmål der skulle garantere Kangerlussuaqs udvikling, så er det nu blevet tydeligt gennem udmeldingerne til offentligheden at man heller ikke skal forvente renovering/udvikling for offentlige penge. Med en forventning om det kun er beboerne i Kangerlussuaq der skal rejse indenrigs i Grønland og primært kun skal have indenrigsflyvninger der ligger til grund for 9.600 årlige rejsende, mod 160.000 i dag, må det betragtes som en de facto lukning af Kangerlussuaq. I hvert fald som civilt bosted.

Når Naalakkersuisoq Karl Frederik Danielsen så offentligt udtaler sig i strid med sandheden, om både renovering såvel som sikring af Kangerlussuaq, så skal det have konsekvenser. Nuvel, vi har givet Naalakkersuisut muligheden for at forklare sig ved samråd. Desværre er det jo ikke nok at præcisere udtalelser der er i strid med sandheden, ej heller at bekræfte at man har udtalt sig i strid med sandheden.
Dette i sig selv er grundlag nok til mistilliden mod Naalakkersuisoq Karl Frederik Danielsen, men vi har fra Partii Naleraq som sagt ellers søgt afklaring om der skulle være en fornuftig forklaring til handlingerne og udtalelserne. Men desværre uden held.

Tværtimod har vi kunne konstatere at Naalakkersuisoq Karl Frederik Danielsen vælger at udtale sig i strid med sandheden yderligere flere gange, blandt andet under møderne i Inatsisartut salen. Igen, så har vi kunne acceptere at udtalelser kan ske på uoplyst grundlag med mulighed for rettelse af fejlene når man får adgang til fakta.

 

Men desværre har vi kunne konstatere at Naalakkersuisoq Karl Frederik Danielsen samtidig vælger at orientere enkelte Inatsisartut medlemmer, om emner der behandles i salen.
At Naalakkersuisut har et ansvar til at sikre alle informationer tilgås samtlige medlemmer af Inatsisartut på lige vis behøves ellers ikke at fremhæves. Men ikke desto mindre kunne vi konstatere at der ikke var nogen erkendelse af dette, hvor Naalakkersuisoq blev konfronteret med dette forhold mens han var på talerstolen i Inatsisartut. Medlemmerne af Inatsisartut og Demokraatit lagde ikke skjul på de var orienteret om bestemte forhold fra Naalakkersuisoq Karl Frederik Danielsen. Informationer der ikke blev tilgået resten af Inatsisartut, undtagen mundtligt fra talerstolen, før behandlingen i salen.

 

At Naalakkersuisut bevidst udtaler sig i strid med sandheden bør chokere, men desværre kan vi konstatere at befolkningen efterhånden blot trækker på skuldrende. Politikerlede har grundlag for at vokse sig større, når partierne af frygt for vælgernes dom, ser igennem fingrene med denne form for opførsel. Så har partiernes påståede respekt for demokratiet ikke længere nogen hold i virkeligheden, nu vakler demokratiet!

Kontakt Os / Attavigisigut

Vi er ikke tilgængelig lige nu. Men du kan sende os en e-mail, og så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt. Massakkut pissarsiarisinnaanngikkutsigut e-mailerpigisinnaavatsigut, uterfigissavatsigit piaarnerpaamik.

Kan ikke læses? Skift tekst. captcha txt