Siammarteruk

Folketingsmedlemmerne har svigtet deres valgkreds Grønland, og ikke arbejdet for deres vælgere.

Grønland udgør ét valgområde, der vælges 2 folketingsmedlemmer som i daglig tale går under betegnelsen “de Nordatlantiske medlemmer” af Folketinget.

Det står disse 2 mandater frit for at stemme og arbejde for egen overbevisning, ganske som medlemmerne af Inatsisartut. Men en vigtig detalje er at disse 2 mandater bliver stemt ind af borgerne i Grønland. Ikke af grønlandske studerende i Danmark, som i henhold til valgretten ikke må stemme på grønlandske folketingskandidater. Ikke af grønlændere der er bosat i Danmark.

Disse har til gengæld 175 andre folketingsmedlemmer til at varetage deres interesser, som de kan stemme på.

Inatsisartut varetager kompetencer på bestemte sagsområder der er overtaget fra den danske stat, og beslutter hvornår der skal overtages yderligere. Folketinget varetager ansvarsområder i henhold til selvstyreloven og grundloven.

At Grønlands folketingskandidater skal indstilles fra partier i Inatsisartut (eller have underskrifter) betyder at dette er den naturlige vej til at sikre en udvikling af landet. Til gavn for befolkningen. At være i folketinget forpligter derfor til at sørge for staten varetager deres ansvarsområder på tilfredsstillende vis. Et ansvar som hverken er blevet løftet eller arbejdet for at forbedre forholdene for vælgerne. Borgerne i Grønland.

Som medlem af Inatsisartut for Partii Naleraq, er det mig en stor ære at være en del af det hold der stiller op til Folketingsvalget 2019. Derfor glæder jeg mig til at fortælle mere om vores valgprogram, når alle kandidaterne er blevet præsenteret. Allerede nu kan jeg løfte sløret for at fokus ikke bliver på borgerne i Danmark, selvom vi altid vil beholde det nære forhold os grønlændere imellem.

 

Blandt flere fokusområder for folketingsarbejde er:

  • Bedre handel der hører under fødevarestyrelsen samt udenrigsforhold.

I dag kan Grønland ikke handle direkte med andre lande da fødevarestyrelsen endnu ikke har udarbejdet eksportcertifikater i samarbejde med udenrigstjenesten.
Dette fokus vil forbedre import og eksport, til gavn for billigere varer på hylderne og bedre pris for fisken og rejerne der eksporteres.

  • Bedre luftfartsregler, der hører under trafikstyrelsen.

I dag er der en administrativ omstændelig proces for udenlandske operatører at flyve til/fra samt internt i Grønland.
Dette skal ændres til gavn for billigere flybilletter. ansvarsområdet skal tilpasses landet, for billigere mobilitet for befolkningen.

  • Sikre løbende udvikling, inklusiv finansiering, af ansvarsområder der varetages af staten på vegne af Grønland.

Vi skal ikke vente på selvstændighed, før at ansvarsområderne som Danmark varetager forbedres. Hvis regeringen fortsat insisterer på at nedprioritere borgerne i Grønland, skal dette ikke stiltiende accepteres mere.

  • Vi er ikke “kiffakker” men repræsenterer vælgerne i Grønland.

Assimileret tankegang er et produkt af kolonitiden, og det er på tide at erkende vores ansvar og arbejde for borgerne i Grønland i folketinget.
At være i folketinget er at være en del af interne forhold i Grønland, og hvis ikke vi kæmper for Grønlandske forhold, hvem gør så? Ikke de danske medlemmer af folketinget.

  • Danmark drager i krig for at sikre demokrati i verden.

Man har berøringsangst når emnet er Grønland og selvstændighed. Så skal debatten lukkes ned. Selvstændighed er ikke løsrivelse.
Selvstændighed er at tage ansvar for egen fremtid, ikke at afskære sig fra resten af verden eller Danmark. Tværtimod.
En selvstændighed der skal godkendes i folketinget for at blive virkelighed sidste ende.

 

Med denne korte introduktion af emner jeg vil berøre i valgkampen, glæder jeg mig til at kunne uddybe dem løbende i løbet af tiden frem mod valget der kommer senest i juni 2019.

Kontakt Os / Attavigisigut

Vi er ikke tilgængelig lige nu. Men du kan sende os en e-mail, og så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt. Massakkut pissarsiarisinnaanngikkutsigut e-mailerpigisinnaavatsigut, uterfigissavatsigit piaarnerpaamik.

Kan ikke læses? Skift tekst. captcha txt