Siammarteruk

I medierne er det blevet klart at koalitionens partier, inklusiv ministre, skal til Ilulissat for at forsøge at skabe fælles fodslag om en proces for fremtidens fiskerilov.

Uagtet opfattelsen at koalitionen er hidkaldt Ilulissat for at knæle for støttepartiet, så er det mere på sin plads at snakke om hvorledes vi opnår det fælles bedste.

Fiskerikommissionen er dødfødt når koalitionspartierne og støttepartiet ikke engang er klar over hvorledes de ser fremtidens Grønland. Dette gjorde støttepartiet ganske klart, efter de selv havde fremhævet finansloven for 2019 som en stor succes, da de gik imod deres eget ønske om at KNI A/S skulle have mulighed for at konkurrere mod de private aktører i fremtiden. Hvorfor underskrev de så finansloven?

At koalitionspartiet med Siumut i spidsen endnu ikke har formået at komme med oplæg til en fiskerikommission kan måske være grund nok til støttepartiet har hidkaldt tropperne. Dermed er det knap så meget topmøde som tæppedans der lægges op til. Bedre sent and aldrig, kunne man fristes til at sige.

Fra Partii Naleraq ser vi frem til at kunne skabe tryghed og stabilitet for vores fiskerierhverv for fremtiden, og afventer tålmodigt at koalitionen og deres støtteparti er klar til at inddrage interesseorganisationer, private og alle de politiske repræsentanter for befolkningen i Inatsisartut, for vores fælles bedste.

– Pele Broberg

Kontakt Os / Attavigisigut

Vi er ikke tilgængelig lige nu. Men du kan sende os en e-mail, og så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt. Massakkut pissarsiarisinnaanngikkutsigut e-mailerpigisinnaavatsigut, uterfigissavatsigit piaarnerpaamik.

Kan ikke læses? Skift tekst. captcha txt