Fra pressen i Grønland er Naleraq blevet spurgt hvorfor vi ikke står bag den nyligt udgivne strategi, som Naalakkersuisut har indgået med alle andre partier.
Et meget klart spørgsmål går blandt andet på: ”Når nu Naleraq har fået alle de andre partier til at vende på en tallerken, og bakke op om sin politik, hvorfor er man så uden for aftalen?”
Tidligere er jeg blevet korrekt citeret af Berlingske i en artikel[1], da jeg refererede til et notat fra den danske stat[2]. Formanden for Naalakkersuisut dementerede straks, at Inuit skulle have særrettigheder i Grønland[3].
Vil Naleraq ikke udnytte der nu er en aftale, der nu tydeligt beskriver særrettigheder for Inuit[4] i Grønland? Især når Naalakkersuisut også har meldt ud, at der ikke registreres Inuit i Grønland.
Under debatten om handel med andre lande, Inuit-identitet[5] og demilitarisering[6] i Inatsisartut blev Naleraq´s politik[7] kritiseret[8]. Så hvorfor har Naleraq aktivt valgt at stå uden for denne aftale, når andre partier nu støtter den?
Naleraq forstår fuldt ud, at Naalakkersuisut har valgt at beholde Naleraq´s input og politik i den endelige strategi, og som bekendt stiller et godt kompromis ingen tilfreds. Vi ved dog ikke om det var Naleraq´s manglende deltagelse, der resulterede i den trykkede stemning ved præsentationen af aftalen, eller om det var indholdet.
Vi får ofte kritik for ikke at være gode nok til at få æren for vores politik, og derfor skal en stor ros lyde til de andre partier for at fremhæve Naleraq´s politik. Ja, for ligefrem at gøre den til deres egen.
Derfor vælger vi, ikke at fremhæve fejl og mangler i strategien, for alle skal jo have lov til at prøve kræfter med et nyt område og lære af det.
Vi synes det er fornuftigt man har valgt, at strategien ikke er bindende, men kan udvikles ved nødvendigt behov. Også selvom dette kan få en underskriftsceremoni til at fremstå lettere unødvendigt og performativt.
De seneste aftaler indgået med Naalakkersuisut har vist, at det er bedst for Naleraq ikke at indgå i aftaler, når parterne ikke er klar til at sætte handling bag ord.
Særligt her, hvor det er tydeligt, at det man vægter som det vigtigste med denne strategi, ikke er Grønlands egen politik, men at fokusere på at være underlagt det Danske Kongerige. At udsætte Kongerigets Arktiske strategi, for blot at ville nøjes med at understrege det er et Arktisk Kongerige[9], vil vi ikke tage stilling til.
For det klinger hult når man skriver, at Grønland og det grønlandske folk er et selvstændigt folk og land, mens man insisterer på Kongerigets tre lande har en fælles overordnet Arktis politik.
Men måske har det vigtigste med strategien hverken været udviklingen for ”Inuit i Grønland” eller ”det grønlandske folk”, men blot som et teaterstykke til ære for læsere i andre lande.
En hurtig gennemgang af forskellen i betydning af den Grønlandske og danske tekst, giver nemlig i den klassiske oversættelses forskelle mellem Inuit (med stort I) og inuit (mennesker).
Derved er der den belejlige uklarhed om det er etniciteten Inuit eller blot folk der bor i Grønland. En stor forskel for de andre arktiske landes etniske Inuit, der ikke kun er stolte af deres etnicitet, men har dokumentation på den
Yderligere gav det stof til eftertanke, da ”Oqalliffik” blev afholdt fredag 23/2-2024, med deltagelse fra de underskrivende parter, hvor der blev sat spørgsmålstegn ved Grønlands fremtidige støtte til ICC. Noget de i strategien har bundet sig selv på frem mod 2033.
Der bruges nemlig ofte flotte betegnelser, dog uden noget af det endnu er fulgt op med håndgribelig politisk handling for Grønlands oprindelige befolkning[10].
Fra Naleraq er vi selvfølgelig klar til at udvikle strategien, hvis vælgerne efter næste valg skulle mene, at der er et behov for det.
Med venlig hilsen
Pele Broberg
Formand Naleraq
For en dybere gennemgang af strategien kan interesserede følge med i en grønlandsk gennemgang, lørdag eftermiddag kl 15 på Naleraqs sociale medier.
Dette kommer som altid til at foregå på Facebook[11] samt Youtube[12]. Se eventuelt link længere nede[13].
Forespørgsler for interviews på engelsk og dansk kan rettes til undertegnede, og kan også arrangeres som streaming udsendelse.
[1] Et interview der blev fejlciteret af KNR
[2] https://naleraq.gl/wp-content/uploads/2023/03/Bilag-7-det-gronlandske-folk.pdf
[3] https://naalakkersuisut.gl/Nyheder/2021/09/1909_Dementi?sc_lang=da
[4] Ordet Inuit optræder 10 gange i strategien.
[5] https://ina.gl/media/ynfjdnou/pkt92_em2022_bf33_inuit_register_og_valg_peleb_naleraq_da.pdf
[6] https://ina.gl/media/sh0l2orn/pkt74_em2022_bf33_vaernepligtsafproevning_ordf_1beh_naleraq_kal.pdf
[7] https://polarjournal.ch/en/2021/05/25/a-own-coast-guard-for-greenland/
[8] https://sermitsiaq.ag/rusland-peleingen-splid-i-arktis
[9] Ordet Kongerige optræder 15 gange i Grønlands strategi.
[10] https://naleraq.gl/da/inuit/ilo-169-danske-stat/
[11] https://www.facebook.com/politik.gl