Fra Naleraq har vi tidligere klart tilkendegivet at vi ikke accepterer hverken annekteringen i 1953, ej heller den efterfølgende behandling af Inuit i Grønland.Fra Naleraq vil vi klart udtrykke vores sympati og støtte til de piger og kvinder der har fået sat spiral uden accept. Det er ikke tilfældigt at vi afkrævede de andre partier at tage stilling allerede i 2022[1].
Og det er vigtigt at påpege at Spiralsagen ikke er den eneste sag der punkterer den danske illusion om et ”lykkeligt rigsfællesskab”. For udover tvangsflytninger og tvangsadoptioner (der også finder sted den dag i dag), så er det fælles for alle overgreb på Inuit i Grønland, at det er omgivet af tabu at italesætte Kongerigets overgreb. Derfor kender vi til mange der ikke har ønsket at stå offentligt frem med statens overgreb på dem, men vælger at leve stille med skammen.
Inuit har som etnisk gruppe ret til en identitet, som de blev frataget i 1953. Og på trods af de flotte ord i selvstyreloven bliver Inuit heller ikke registreret som en national gruppe. Vi er alle registreret i CPR systemet som danske statsborgere, da man konsekvent ikke har ville registrere Inuit etnicitet siden 1953.
På trods af dette, har man fra dansk side aldrig haft problemer med at vide hvem der er Inuit, så længe det var for at bryde deres rettigheder. Ikke at håndhæve dem.
Et af de bærende punkter for at kunne melde en stat for brud på Folkedrabskonventionen, er hvorvidt der er oprigtige nationale processer om en sag, og hvorvidt det vil gavne retfærdigheden og ofrene i en sag[2].
Og grunden til Naleraq ville have en udredning om spiralsagen, var ønsket om en oprigtig national proces om sagen. En der ikke kun skal gælde de piger og kvinder der tør stå frem, men alle ofrene for Kongerigets systematiske overgreb, på enkelte Inuit og det kollektive såkaldte Inuit-samfund i Grønland.
Desværre kan vi konstatere at der hverken er oprigtighed, eller vilje til at sikre retfærdighed sker fyldest i alle sagerne der omhandler overgreb på Inuit. Udredningerne ser ud til at dreje sig om at sylte alt det ubehagelige, og gemme det væk i fine ord i ”rigsfællesskabets” navn.
Det glemmes at det er hele det oprindelige folks samfund i Grønland der påføres store udgifter grundet de manglende fødsler, og at man den dag i dag med magt overfører en gruppes børn til en anden gruppe, under det danske retssystem.
På baggrund af de uhyrlige forbrydelser, som blev begået under det nazistiske folkedrab på jøderne, vedtog FN i 1948 en folkedrabskonvention i håb om, at man derved kunne forhindre fremtidige folkedrab[3].
Kongeriget Danmark har dog siden vist sig knap så villig til at efterleve denne, når det kom til Inuit i ”rigsfællesskabet”. Tværtimod.
Pele Broberg
Formand
Naleraq
[1] https://ina.gl/media/z5aocyqm/pkt56_fm2022_bf33_spiralsag_naleraq_dk.pdf
[2] https://www.icc-cpi.int/about/how-the-court-works
[3] https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/fns-folkedrabskonvention